Katrine, Opfinder og iværksætter ved DTU
Katrine Kot tror på, at det kan lykkes. Hun er i færd med at afprøve, om hun kan starte egen virksomhed på basis af en ide, hun udviklede på sit studie.
Navn: Katrine Kot
Uddannelse: Civilingeniør i medicin og teknologi
Allerede i sit bachelorprojekt fik Katrine Kot sammen med sin vejleder ideen til at lave en ny type bandage til hoftepatienter.
Opfindelsen blev patenteret, og i kandidatprojektet arbejdede hun videre med tanken sammen med en studiekammerat, Serap Sahin.
Nu har de kastet sig ud i tilværelsen som iværksættere. Med penge fra Vækstforum Sjælland har de nemlig fået mulighed for at køre projektet videre i DTU-regi for at undersøge, om ideen holder. Målet er at etablere en virksomhed og få bandagerne på markedet.
Hvad er dine arbejdsopgaver?
Vi er i færd med at optimere bandagen, og vi skal afprøve den i små pilottest for at finde ud af, om den er bedre end dem, der er på markedet nu. Bandagen skal forhindre, at nyopererede patienter laver bestemte bevægelser, som får hoften til at hoppe "ud af led".
Fordelen ved vores er, at den er mere behagelig at have på end de eksisterende bandager.
Vi skal finde nogen, der kan producere den, vi skal undersøge markedet, og vi skal i kontakt med potentielle investorer. Ja, der er mange aspekter. Vi har travlt.
Hvorfor valgte du jobbet?
Jeg har været med lige fra starten af. Det er min lille baby, så jeg synes, det er dejligt at få lov til at følge projektet til dørs.
Det er sjovt at få mulighed for at se, om man evt. kan starte noget for sig selv.
Jeg synes også, at selve produktudviklingen er spændende. Jeg får lov til at bruge min kreativitet. Det tænder mig at få lov til at finde på andre måder at gøre ting på - eller finde på noget, som kan optimere eksisterende løsninger.
Hvad har været din største udfordring?
Projektet er meget bredt. Der har været en del områder, som vi slet ikke har fået undervisning i. Vi har skullet starte forfra og selv læse op på en del. F.eks. har vi sat os ind i, hvordan man udarbejder en forretningsplan og hvordan man skriver en klinisk forsøgsprotokol.
Personligt har den største udfordring nok været at få det hele til at hænge sammen tidsmæssigt. Jeg har nemlig en lille søn og en mand, der rejser meget.
Hvad skal man især være god til?
Først og fremmest skal man være innovativ og kreativ. Man skal kunne tænke ud af boksen.
Man skal have gåpåmod. Vi skal kontakte mange slags mennesker, både læger og investorer, så man skal ikke være bange for at skulle banke døre ind og sige: "Se os og se vores produkt."
Men det er ikke nok at være udadvendt. Man skal også være struktureret, for vi har så mange mange bolde i luften samtidig.
Endelig tror jeg, at man skal kunne leve med usikkerhed. Der er jo en del usikkerhed forbundet med projektet: Hvad nu hvis det viser sig, at produktet ikke er godt nok? Eller hvis folk ikke vil købe det? Derfor skal man være tålmodig og tro på, at det kan lykkes.