Midler til studenterorganisationer på DTU
I 2024 er der afsat en pulje på i alt 2 mio. kr. på finansloven til studenterorganisationer på videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tilskuddene udbetales til uddannelsesinstitutionerne, der videreformidler til de aktive studenterforeninger på institutionerne. DTU har i 2024 fået tildelt 79.158 kr.
Midlerne er tildelt DTU's centrale studenterforening, Polyteknisk Forening (PF), ud fra følgende kriterier:
- Mindst 1/3 af DTU’s studerende er medlemmer i studenterorganisationen
- Studenterorganisationen henvender sig bredt til DTU’s studerende og arbejder ikke ud fra en partipolitisk ramme eller for partipolitiske formål
- Der foreligger mission, vision, vedtægter og årsberetning for studenterorganisationen
- De tildelte midler bruges til socialt-, fagligt- eller studenterpolitisk arbejde
- Der foreligger et budget for brug af midlerne
Du kan høre mere om prioriteringen af disse midler ved at kontakte chefkonsulent Tine Berg Krogstrup på tibek@adm.dtu.dk eller 4525 1181.