Studiestart på Arctic DTU i Sisimiut, Grønland

Er du blevet optaget på Arktisk Byggeri og Infrastrukur eller på Fiskeriteknologi? Så skal du begynde din uddannelse på Arctic DTU i Sisimiut i Grønland. Her står vi klar til at tage godt imod dig og give dig en god studiestart.

Sisimiut med Nasaasaaq i baggrunden

Alle nye ingeniørstuderende vil blive budt velkommen til uddannelsen på Arctic DTU Sisimiut, Ilinniarfeqarfik Sisimiut, lørdag den 23. august.

Uddannelsen begynder med et introduktionsforløb fra den 23. august til den 29. august med blandt andet sikkerhedsrelateret undervisning, som alle skal deltage i.

Du modtager en særskilt mail fra din studieleder med yderligere informationsmateriale om studiet, opholdet og rejsen til Sisimiut.

Mailen bliver sendt kort efter, at du har fået dit optagelsesbrev.

Ankomst til Sisimiut

Hvornår skal jeg komme til Sisimiut?

Hvis du ikke allerede bor i Sisimiut, bør du planlægge at ankomme senest torsdag den 21. august - og meget gerne før.

Adgang fra 5. august

"How to DTU" - studiestartskursus

Så snart, du er optaget på DTU, får du adgang til DTU’s digitale studiestartskursus, "How to DTU". Her møder du din studieleder og mange andre, som er relevante for dig som ny studerende.

I "How to DTU" får du praktisk information om din studiestart, og du får en introduktion til regler og rammer for din uddannelse. Du kan også finde tips og tricks til at få det bedste ud af dit studie og til at skabe dig et godt studieliv.

Læs mere om "How to DTU"