Håndtering af dine personlige oplysninger i Studievejledningen

Når du skriver eller ringer til Studievejledningen videregiver du som oftest personlige oplysninger.

Studievejledningen overholder DTU’s Privatlivspolitik.

Herudover har Studievejledningen tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke videregiver dine personlige oplysninger med mindre at du selv har givet lov, eller vi med sikkerhed vurderer, at det ikke kan skade dig, at oplysningerne videregives.

Det eneste tilfælde, hvor Studievejledningen må videregive personlige oplysninger uden samtykke, er hvis en person på alvorlig måde truer med at begå – eller oplyser om at der er begået eller vil blive begået – personfarlig kriminalitet.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Studievejledningens håndtering af personlige oplysninger, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.