Forskermiljø skal sikre grøn omstilling – cellefabrik for cellefabrik

Tættere på industri og markedet

For at nå derhen er det Luuk van der Wielens ønske, at BRIGHT-løsningerne når et højere TRL, som står for technology readiness level. Et lavt TRL er, når teknologierne virker i laboratoriet, men for at industrien og det øvrige samfund skal få glæde af de nye biobaserede løsninger, skal BRIGHT længere end det, mener Luuk van der Wielen:

”Vores forskning og innovation skal ud af laboratorierne. Fra at være excellente til at vise proof of concepts skal vi nu have flere af teknologierne ud og modnes i ægte produktionsmiljøer – hos virksomheder, der allerede har et produktionsapparat, og som efterspørger vores løsninger.”

For at lykkes med det skal afsættet for projekterne være mindre orienteret mod videnskabelig ’discovery’ og i stedet starte tættere på industrien og markedet, mener BRIGHT-direktøren:

”I stedet for at kigge på en mikrobe og undersøge, hvad den kunne gøre for os, så skal vi kigge på, hvad verden eller industrien har brug for, og så finde den rette mikroorganisme og optimere den, så den kan hjælpe os med at nå dertil. Fremover skal vi vente med at gå i laboratoriet, indtil vi har identificeret – evt. sammen med industrien – hvad der er brug for.”

Et biofoundry accelererer udviklingen

I bioteknologiske laboratorier rundt om i verden er man i de senere år begyndt at indføre nye, robotbaserede arbejdsgange, samtidig med at man integrerer flere teknologiplatforme i en samlet infrastruktur, som man kalder for et biofoundry.

Dette har man også arbejdet med på DTU, hvor Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability har opbygget et biofoundry, som BRIGHT vil videreudvikle og forbedre i de kommende år. Med dette biofoundry er det muligt at udvikle cellefabrikker langt hurtigere end tidligere, fortæller Bo Skjold Larsen, afgående institutdirektør ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability.

”Vi har vist, at vi med et biofoundry kan reducere tiden, som man bruger på at udvikle en cellefabrik, med en faktor ti. Hvor det før tog 200 årsværk, tager det nu 20-25 årsværk,” siger Bo Skjold Larsen.
Han fortæller, at den kortere udviklingstid reducerer omkostningerne til optimering af mikroorganismer, så de kan producere de ønskede stoffer.

”Et velfungerende biofoundry og de reducerede udviklingsomkostninger er afgørende for, at vi kan komme hurtigere videre med den grønne omstilling,” siger Bo Skjold Larsen.

BRIGHT Biofoundry vil øge samarbejdet på tværs af DTU og udvide kapaciteten til flere eksterne akademiske og industrielle projekter.

Mikrober til udnyttelse af kulstof

Luuk van der Wielen tiltrådte sin stilling som direktør i september 2025 og har siden haft travlt med at etablere samarbejder, bl.a. med de første industrielle partnere. En af dem er den amerikanske biotekvirksomhed LanzaTech. Virksomheden har gennem de sidste 20 år udviklet en teknologi, der sætter dem i stand til at udnytte kulstof fra stål- og cementindustriens CO2-udledning som byggesten til nye produkter som kemikalier og brændstof.

”Kulstof er en ressource, som vi har masser af. Selv i et fossilfrit samfund vil vi stadig have en masse kulstof, som vi kunne udnytte,” siger Luuk van der Wielen.

Han forklarer, at Danmark er særlig interessant, fordi der er en udbygget infrastruktur til distribution af gas, hvor også biogasværkerne er koblet på. Det giver en let adgang til store mængder af det kulstof, der findes i biogassen.

”Måske kan vi udnytte det kulstof til at fremstille højværdiprodukter i stedet for at brænde det af for at bruge varmen. Ved at samarbejde med LanzaTech kan vi lære noget om, hvordan vi kan udnytte kulstof til nogle af de formål, som BRIGHT skal medvirke til at finde løsninger indenfor,” siger Luuk van der Wielen, der også har planer om at række ud til danske aktører om kulstofsamarbejdet – både dem, der kan bidrage med kulstof, og dem, der kan udnytte det.

Eller som direktøren slutter med at sige:

”We are open for business.”