Et netop afsluttet samarbejde mellem DFDS, DTU, en række andre universiteter og virksomheder, har haft fokus på, hvordan digitale værktøjer kan anvendes til at gøre godstransporten med trailere smartere og mere klimavenlig.
Trailerne kender du enten fra transport bag en lastbil eller fra havne, hvor de står parkeret og venter på at blive kørt om bord på et skib, der overtager den næste del af transporten, typisk til et andet land. Her bliver trailerne losset af skibet og hentet af en ny lastbil, der fragter dem til den endelige destination.
De skibe, der anvendes til transporten kaldes RoRo skibe – en forkortelse for Roll-on/Roll-off, fordi skibene har en rampe, som lasten kan køres ind og ud af. Helt som du kender det fra en bilfærge, der også kaldes RoRo.
Matematisk model gør lastning af skibe mere effektiv
En af de udfordringer, som samarbejdet har haft fokus på, er lastningen af skibene. RoRo transportformen betyder, at mange trailere først ankommer til havnen kort før afgang. Når man begynder at laste skibet, er det derfor fortsat usikkert, både hvor meget last, der skal være plads til – og hvad lasten vejer.
”Vi har undersøgt, hvordan man kan optimere lastningen af RoRo-skibene på de betingelser. Det viste sig, at vi med matematisk optimering kan planlægge placeringen af lasten på skibet, så vægtfordelingen bliver så god som mulig for at sikre stabilitet og optimere skibets placering på vandet. Vores undersøgelse indikerer også, at modellen kan være brugbar, selvom 60 % af godset ikke er ankommet, når lastningen starter, og vi ikke ved, hvornår eller om det kommer”, siger professor Dario Pacino, DTU, der har været leder af samarbejdsprojektet.
Forskerne har udviklet en stor matematisk model til brug under lastningen. Dario Pacino understreger, at det er en stor model, fordi den skal kunne rumme de mange variabler og begrænsninger, opgaven rummer. Modellen sikrer, at godset bliver fordelt, så vægten på skibet er bedst mulig. Det betyder, at de mange ballasttanke med vand, der er på skibet for at kunne udligne eventuel uligevægt, ikke bliver taget i brug i samme udstrækning som tidligere.
”Der kan være rigtig meget vand i ballasttankene på sådan et skib. Så når vi ved hjælp af modellen nedbringer mængden væsentligt, har det stor betydning for brændstofforbruget og dermed klimapåvirkningen,” siger Dario Pacino.
Undervejs i projektet forsøgte forskerne at anvende kunstig intelligens som hjælp i planlægningen. Det var ikke helt enkelt, da der skal inddrages mange forskellige forhold i løsningen, ligesom mange data er usikre eller ikke til rådighed fra start af lastningen, men først bliver det, efterhånden som trailerne ankommer.
”Efter at have undersøgt muligheden, har vi konkluderet, at det vil være muligt at inddrage kunstig intelligens i løsningen. Det vil vi derfor arbejde videre med,” siger Dario Pacino.
En startup blev født undervejs
Et andet af de områder, samarbejdsprojektet har undersøgt, er at identificere trailerne på havnen for at sikre hurtigere lastning.
”Containere har et identifikationsnummer, der altid er placeret samme sted og skrives på samme måde. Det er helt standardiseret. Men på trailerne kan identifikationsnummeret sidde hvor som helst og være skrevet på mange måder – måske bare med kridt,” siger Head of Innovation & Partnerships Mads Bentzen Billesø, DFDS.
”Samtidig er det en udfordring, at trailerne nogle gange ikke er placeret på den standplads, lastbilchaufføren fik anvist ved ankomsten til havnen. Hvis chaufføren læser nummeret forkert eller ikke kan finde den rigtige plads, bliver traileren placeret et andet sted end det, der er noteret i systemet.”
En løsning til at identificere trailerne har været en del af samarbejdet. Resultatet blev så godt, at projektet affødte en startup virksomhed, VizTrack. Bag startup’en står forskere fra universitetet i Talinn, der i løbet af projektet har udviklet software og et køretøj forsynet med kameraer, der bruges til at finde trailerens id-nummer og identificere, hvor på havnen den står.
VizTracks løsning, der giver det ønskede overblik over, hvor trailerne er placeret, er allerede markedsført til havne verden over.
Erhvervs-ph.d. skal se på kunstig intelligens
Indsatsen med at undersøge, hvordan flere digitale løsninger kan hjælpe RoRo transporten har også haft fokus på at begrænse RoRo skibenes tid i havn ved at laste og losse samtidig.
”Vi kan bruge nye digitale værktøjer til at understøtte vores arbejde med at laste og losse skibene endnu hurtigere, og til at optimere kørslen med tugmasters, som vi bruger til at flytte trailere på terminalen. Det vil være en stor gevinst for os at kunne reducere den tid, skibet ligger stille i havn,” siger Mads Bentzen Billesø.
Indsatsen fortsætter med ansættelsen af en erhvervs-ph.d. i DFDS, der skal videreudvikle løsningerne og komme et skridt videre med, hvordan kunstig intelligens kan inddrages i planlægningen af lastning og losning af RoRo skibene. Erhvervs-ph.d.’en skal arbejde halvdelen af tiden på DTU og den anden halvdel hos DFDS for at knytte forskning og praktiske løsninger sammen.
”Vi har samarbejdet med blandt andre DTU på projekter i mange år, og vil gerne fortsætte med det. Det er med til at sikre, at vi får adgang til den nyeste viden og forskning, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger,” forklarer Mads Bentzen Billesø.
