Den 5. december kl. 11.34 blev ESA’s Proba-3 mission sendt i rummet fra Satish Dhawan Space Centre i Indien. Missionen markerer en milepæl i rummet – nemlig verdens første præcisions-formationsflyvning af denne type.
I samarbejde med ESA spiller DTU Space sammen med andre internationale partnere en central rolle i udviklingen af den teknologi, missionen skal bruge til at undersøge Solens korona – Solens gådefulde ydre, der har fascineret forskere i mange år.
”Det er en stor milepæl for os på DTU Space. Missionen vil få stor betydning for fremtidens rumforskning og rummissioner. Og nu ser vi frem til at følge missionens udvikling og de opdagelser og testresultater, den vil føre med sig. Teknologien, vi har udviklet, er et skridt mod at udvide menneskets evne til at forstå og udforske rummet,” siger John Leif Jørgensen, professor ved DTU Space, som har ledet arbejdet med det danske bidrag til missionen.
Et revolutionerende koncept
Proba-3 missionen er ikke kun en demonstration af teknologisk kunnen, men også en test af et helt nyt koncept, hvor to satellitter flyver i præcis formation og arbejder som ét instrument. Denne teknologi giver mulighed for at udforske Solens korona i større detaljeringsgrad, end det har været muligt indtil nu.
De to satellitter i missionen vil holde deres position med en præcision på én millimeter, hvor den ene satellit vil "skygge" for Solens lys og dermed gøre det muligt for den anden at undersøge den omkringliggende korona - et område, hvor rumvejr stammer fra og et emne af stor videnskabelig og praktisk interesse.
DTU’s præcise navigationssystem
En af de største udfordringer ved missionen er at få de to satellitter til at flyve i tæt og præcis formation i rummet. For at kunne opretholde en præcision på én millimeter mellem satellitterne har DTU Space udviklet et innovativt navigationssystem, som er centralt for missionens succes.
Systemet kaldes Proba-3 Vision Based Sensor System og ved hjælp af avancerede digitale kameraer er det muligt for satellitterne at finde hinanden og holde den nødvendige afstand under ekstreme forhold.
”At få to satellitter til at fungere som ét instrument over store afstande er en helt ny tilgang til rummissioner. Vores teknologi gør det muligt at opretholde præcise positioner, selv når de to satellitter er adskilt flere kilometer. Det åbner helt nye muligheder inden for rumforskning og rumteknologi, for eksempel udvikling af nye superteleskoper, som er baseret på flere satellitter, der flyver i formation,” siger John Leif Jørgensen.
Autonom positionering ved hjælp af AI
En af de store nyskabelser i Proba-3 missionen er brugen af kunstig intelligens (AI).
Satellitterne skal kunne navigere og holde position uden menneskelig indgriben. AI-baserede systemer vil gøre det muligt for satellitterne at justere deres positioner autonomt og holde den nødvendige formation. Det er afgørende, da det muliggør præcise målinger uden behov for konstant overvågning og indgriben fra Jorden.
”Proba-3 er et stort skridt mod at gøre fremtidens rummissioner mere autonome og effektive. Det viser, hvordan vi kan bruge AI til at styre satellitter med ekstrem præcision, hvilket åbner op for mange nye muligheder i rumforskningen,” siger John Leif Jørgensen.
Teknologi til bekæmpelse af rumskrot
Ud over undersøgelsen af Solens korona tester missionen også teknologi til at tackle det voksende problem med rumskrot. Et af kameraerne ombord er designet til at kunne identificere, ’låse sig fast på’ og dermed følge rumskrot.
Dette er vigtigt for at undgå kollisioner med udtjente satellitter og aktive rumfartøjer i kredsløb om Jorden, som der bliver mere og mere af.
”Proba-3 missionen er kun begyndelsen på en række fremtidige rummissioner, hvor den innovative teknologi, der nu testes, vil spille en central rolle,” fastslår John Leif Jørgensen.
