Efter to missioner til Den Internationale Rumstation (ISS) arbejder Andreas Mogensen nu på ESA's Astronautcenter ved Köln. Her bor han med sin hustru og deres tre børn på 6, 8 og 11 år.
For nylig var den danske astronaut i København for at præsentere det 3D-print i metal, som DTU har fået fremstillet på rumstationen med en printer, han satte op under sin mission.
I den forbindelse besøgte han DTU Space, hvor der var tid til en snak om hans aktuelle arbejde og drømmen om en tredje rummission. Gerne til månen.
”Jeg vil da helt klart gerne til månen, hvis det bliver muligt. Men sandsynligheden for, at det sker, er meget lille. Der er andre europæiske astronauter fra nogle af de store lande og bidragydere i ESA, som står langt fremme i køen. Men som sagt, hvis muligheden byder sig, vil jeg gerne i rummet igen,” fortæller den danske astronaut, mens han får en sandwich efter et oplæg på DTU, før han flyver tilbage til Köln og astronautcentret.
Den første tur i rummet i 2015 varede 10 dage. Den anden strakte sig over godt et halvt år i 2023-24. Her var Andreas i en periode rumstationens kommandør.
Jobbet hos ESA er stadig spændende
Hvad laver du lige nu hos ESA?
”Jeg supporterer kommende missioner til rumstationen. For eksempel er jeg med til at supportere ingeniører på udviklingen af nye elementer - payloads - der skal op på rumstationen, så vi sikrer, at designet i dets endelige udførelse også kan monteres og fungere i praksis på rumstationen. Her har man typisk en erfaren astronaut med inde over som rådgiver, så der ikke bliver fremstillet noget på Jorden, som ikke kan fungere på rumstationen. Vi er også med til at udforme de procedurer, der skal gås igennem, når udstyret monteres i rummet,” fortæller Andreas Mogensen.
”Jeg arbejder desuden med en potentielt kommende månemission, Artemis-projektet, hvor Europa i samarbejde med blandt andet NASA er dybt involveret. Det er planen, at vi skal have en europæisk astronaut med ud på månen. Derudover er jeg også lidt inde over månetestfaciliteten, der er et indendørs imiteret månelandskab, som vi arbejder på i øjeblikket sammen med private virksomheder. Lige nu stresstester vi dele af denne struktur.”
Arbejder du både med ESA og NASA?
”Jeg arbejder for ESA, men alt inden for bemandet rumfart i Europa foregår i tæt samarbejde med NASA og rumagenturer i en række andre lande. Vi træner blandt andet nye astronauter. Crew 11 og 12, der skal ud på rumstationen, har lige været her for at få træning i at bruge Columbus-modulet, der er et videnskabeligt laboratorium på rumstationen, som ESA har bygget. Hele Crew 10, der skal afsted nu, var her for nogle måneder siden (de ankom til rumstationen søndag, red.). Så jeg ser en hel del astronaut-kolleger, og det er rart.”
Er arbejdet spændende, eller falmer alle job lidt, når man har haft sin daglige arbejdsplads i rummet i godt et halvt år som 'kommandør og ingeniør' på rumstationen?
”Tidligere syntes jeg, noget af det mest kedelige var verifikation og gennemgang af procedurer samt simulering af forsøg og vedligeholdelse. Men for et par uger siden simulerede vi en udskiftning af et stort element, der skal op på rumstationen. Vi skulle gennem alle procedurerne for montage og brug af værktøj. Og det var næsten som at være tilbage igen, og det var en rigtig fin oplevelse,” konstaterer Mogensen.
”Her kan jeg virkelig bruge min erfaring som astronaut. Ingeniørerne har en plan for det, der skal bygges til rumstationen og ønsker så feedback fra en astronaut, der har erfaring derfra. For eksempel havde de et værktøj, jeg skulle bruge ved simuleringen, som man ikke bruger ret tit på rumstationen. Jeg havde ikke set det før og vidste ikke lige, hvor man kan finde det på rumstationen, fordi vi har så mange ting deroppe, og det vil tage lang tid at finde det frem. Det kunne jeg så gøre opmærksom på, så vi kunne få med i proceduren, hvor man finder dette værktøj.”
Beefen med Elon Musk
For nylig hævdede Elon Musk i et interview på Fox News, at dine to amerikanske astronaut-kolleger Suni Williams og Butch Wilmore var blevet 'efterladt' på rumstationen i længere tid end planlagt af 'politiske årsager', som USA's tidligere præsident Joe Biden fik skylden for. Derefter skrev du på X, at det var 'en løgn', hvorefter Musk kaldte dig 'retarderet' på X. Senere fik dit synspunkt støtte i en kommentar fra NASA. Hvordan har du det med den beef?
”Der kom så mange politiske udmeldinger lige på det tidspunkt, som var 'over the top', og så skrev jeg et tweet om, at det altså ikke var sandt. Jeg havde faktisk ikke forestillet mig, at han (Musk, red.) ville se mit tweet og svare. Personligt synes jeg, hans reaktion var 'over the top', men det havde jo ikke noget med mig at gøre personligt, så jeg har det helt fint med det.”
Du fortæller, at du ofte bliver spurgt, om du har været bange under dine missioner, når du er ude og holde oplæg. Har du det?
”Nej, jeg har aldrig været bange i forbindelse med arbejdet som astronaut. Første gang jeg skulle ud på rumstationen i 2015, var det mest bare spændende. Da jeg skulle afsted for anden gang i 2023 var det lidt anderledes. Jeg var mere opmærksom på de udfordringer, der kan være under en rummission. Sikkert fordi jeg har tre børn nu. Men jeg var ikke bange, men mere opmærksom, vil jeg sige.”
Hvad skal du beskæftige dig med de kommende år?
”Jeg fortsætter hos ESA og arbejdet med bemandet rumfart på astronautcenteret. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte den her vej. Jeg er rigtig glad for mit job som astronaut hos ESA, og familien trives i Tyskland, hvor børnene er startet i skole,” siger Andreas Mogensen.
”Og det er også en stor tilfredsstillelse for mig at vide, at flere af de projekter, jeg har været med til at sætte i gang og har arbejdet på, fortsætter efter, at min mission er afsluttet. Det gælder blandt andet danske projekter som 3D-metalprintet og optagelserne af lyn i Thor-Davis-projektet samt Sleep in Orbit-projektet om metoder til forbedret søvn for astronauter under missioner. De er alle er så gode, at de stadig fortsætter.”
Og så håber han, at der kommer en afløser for rumstationen, som efter planen skal tages ud af drift omkring 2030, så der stadig kan sendes astronauter i rummet for at lave forsøg.
”Der er forskellige forslag i spil. Formentlig bliver der tale om en model, hvor private virksomheder driver en rumstation eventuelt i samarbejde med NASA, hvor ESA og andre rumorganisationer, så kan købe adgang for astronauter til forsknings- og forsøgsfaciliteter”.
Danmark og Europa bør satse mere på rummet
Danmark er blandt de lande, der yder mindst til ESA med blot 0,8 pct. af budgettet, mens eksempelvis Norge og Sverige yder hhv. 1,3 og 1,5 pct., og et land som Polen har øget sit bidrag markant til nu 3,8 pct. Samtidig investerer USA cirka fire gange så meget som Europa i den civile rumfart.
Hvordan ser du på den baggrund rumfart og rumforskning udvikle sig de kommende år?
”Danmark står stærkt inden for rumfart og rumforskning på grund af høj kvalitet inden for teknologi, forskning og uddannelse. Men der er brug for flere investeringer i rumområdet. Så jeg håber, at både Danmark og Europa ser behovet for at øge investeringerne, så vi kan blive mere uafhængige, konkurrencedygtige og gennem vores excellence inspirere flere unge til at uddanne sig inden for teknologi og naturvidenskab.”
Hvad synes du selv er spændende inden for rumudforskningen de her år?
”For eksempel er det fascinerende, at man med teleskoper i rummet og på Jorden kan finde exoplaneter og undersøge, hvad deres atmosfærer består af, og dermed om der potentielt kan være liv på nogle af disse exoplaneter. Jeg er også fascineret af jagten efter tegn på tidligere liv på Mars, som foregår med robotkøretøjer som NASA's Perseverance, der har dækket en rute på 3-4 kilometer i løbet af nogle år,” fortæller den danske astronaut, før han vender tilbage til drømmen om mennesker på Månen.
”Jeg finder det superinspirerende, at vi har planer om at vende tilbage til Månen med mennesker, som jeg mener er langt bedre til at udforske en planet end robotter. På månen dækkede astronauterne på Apollo-missionerne jo op til 20-30 kilometer om dagen i deres køretøjer”.
