Sundhedsfremmende innovation
Test af en ny vaccine mod bakteriel lungebetændelse har vist gode resultater. Vaccinen er baseret på en billigere teknologi og skal ikke nedkøles under transporten. Det vil gøre vaccinen mere tilgængelig i de fattigste lande, hvor sygdommen rammer hårdest.
Fakta
Vaccinen udspringer i virkeligheden fra et cancerprojekt, hvor Mads Hartvig Clausen og andre forskere udvikler en kræftvaccine baseret på kulhydrater. I projektet kan de ved hjælp af et kulhydrat efterligne en kræftcelles overflade og derved forberede immunforsvaret på at bekæmpe fremtidige kræftceller.
I den nye børnevaccine kombineres et kulhydrat fra bakterien streptococcus pneumoniae med et molekyle, der stimulerer immunforsvaret, og på den måde styrkes immunforsvaret mod en potentiel fremtidig lungebetændelse. Metoden er indtil videre testet på mus, hvor forskerne inddelte musene i to grupper; en vaccineret og en ikke-vaccineret gruppe. Derefter udsatte de begge grupper for bakterien.
”Efter seks dage måtte alle de ikke-vaccinerede mus aflives på grund af sygdom, mens alle de vaccinerede mus stadig var i live og havde det godt efter 14 dage. Det gav os en klar indikation på, at vores vaccine faktisk virker," siger Mads Hartvig Clausen.
Den nye vaccine gives ikke via en injektion, som man f.eks. kender det fra coronavaccinen, men derimod skal den indtages gennem næsen som en næsespray. På den måde kan immunforsvaret blive stimuleret mere lokalt i lungerne fremfor at skulle bevæge sig gennem blodbanerne i hele kroppen. Det giver ifølge forskerne mulighed for en mere koncentreret og effektiv vaccine.
De allerede eksisterende vacciner er baseret på en anden teknologi end vores, og modsat vores er de relativt dyre at fremstille, og så skal de holdes kolde.
Børnedødsfald forårsaget af lungebetændelse er tæt knyttet til underernæring, mangel på rent vand, sanitet og begrænset adgang til sundhedspleje. Derfor rammer sygdommen også hårdest i lande med høj fattigdom.
”De allerede eksisterende vacciner er baseret på en anden teknologi end vores, og modsat vores er de relativt dyre at fremstille, og så skal de holdes kolde. Det vil sige, at de skal være i et køleskab eller lignende hele vejen fra produktionen og helt ud til de skal gives til dem, der skal vaccineres,” siger Mads Hartvig Clausen.
Netop de høje temperaturer er et stort problem, når det kommer til transport og opbevaring af vacciner. WHO estimerer, at op til 50 pct. af verdens vacciner går til spilde – en stor del af årsagen er mangel på nedkøling. Fordi den nye vaccine bygger på en anden teknologi, er forhåbningerne, at den kan produceres langt billigere end de eksisterende og samtidig klare de høje temperaturer.
Indtil videre er vaccinen testet på én serotype, som er undergrupper af mikroorganismer inden for samme art – i dette tilfælde bakterien streptococcus pneumoniae. Der findes dog mere end 100 serotyper af bakterien, og Mads Hartvig Clausen fortæller, at de eksisterende vacciner på markedet dækker mellem 13 og 24 af de mest hyppige serotyper. Derfor er næste skridt at teste vaccinen på flere serotyper, inden forskerne vil forsøge at få godkendt vaccinen til brug i mennesker.
”Udviklingen kan gøres meget hurtigt, hvis man har ressourcer nok. Men realistisk set vil jeg skyde på, at vi om fire-fem år kan stå med de første kliniske studier,” siger Mads Hartvig Clausen.
Derefter skal vaccinen sælges til en medicinalvirksomhed, men det afhænger først og fremmest af, at forskerne kan bevise, at vaccinen virker på mennesker.
Fakta