Husblas og strikkeopskrifter
En af hovedopgaverne for forskerne er at gøre deres materiale stærkere. Silikone i sig selv er for skrøbeligt, og derfor vil forskerne lave muskelfibre, hvor den syntetiske silikone kombineres med naturlige proteiner.
”Ved at tilføre proteiner, der f.eks. snos omkring silikone-elastomeren, kommer de kunstige muskler til at ligne en original muskelstruktur endnu mere, og det har betydning for styrken,” fortæller Anne Ladegaard Skov.
Oprindeligt var idéen, at de tilførte proteiner skulle komme fra edderkoppesilke, men da ventetiden på materialet var lang, gik forskerne selv i gang med at eksperimentere med andre materialer. Hvorfor ikke gelatine, spurgte de sig selv. Og det var et godt spørgsmål, for gelatine, kendt som husblas, viste sig at være overraskende effektivt.
”Vi fandt ud af, at vi kunne få gelatinen til at opføre sig forskelligt, alt efter hvordan vi varmebehandler den. Nu regner vi faktisk med snart at kunne 3D-printe muskelfibre med gelatine i,” siger Anne Ladegaard Skov, der kalder opdagelsen et heldigt tilfælde. Især med tanke på, at gelatine ’ingen penge koster’. Hvad der til gengæld kan blive en kostelig og lang affære, er udviklingen af det produktdesign, der i sidste instans skal finde vej til danskernes klædeskab.
”Om man væver eller strikker, hvilke mønstre man bruger, og hvilket stof man kombinerer muskelstrukturerne med. Alt det har betydning for, hvor effektive de kunstige muskler bliver,” forklarer Anne Ladegaard Skov. Derfor står der bøger om vævning og strikkeopskrifter på hendes bogreol, og sammen med resten af hendes forskningsgruppe bliver kombinationsmønstre og syningskonstruktioner nærstuderet i jagten på det optimale produktdesign.
”Ligesom inde i kroppen har måden, hvorpå muskelstrukturerne er bundtet, betydning for, hvordan de bevæger sig. Den viden prøver vi at trække over i måden, hvorpå vi designer løsningen. Det gælder om at give de kunstige muskler de mest optimale bevægelsesmuligheder,” forklarer Anne Ladegaard Skov.