Dispensation for anden ikke adgangsgivende eksamen
Har du gennemført en uddannelse, der har givet dig samme kvalifikationer som en en dansk gymnasial eksamen? Så kan du søge om dispensation/anerkendelse.
Du kan søge om dispensation/anerkendelse, hvis du gennem anden uddannelse har opnået kvalifikationer, der svarer til en dansk gymnasial eksamen.
Sådan vurderer vi din ansøgning:
Når du søger dispensation, vurderer vi:
- om dine kvalifikationer fagligt kan sidestilles med en gymnasial eksamen, og du dermed opfylder det generelle adgangskrav til videregående uddannelse i Danmark.
- om du opfylder de specifikke adgangskrav til den ansøgte uddannelse.
Dokumentation, du skal vedhæfte
Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte relevant dokumentation, f.eks.
- bevis for gennemførte uddannelsesaktiviteter på gymnasialt niveau eller højere
- karakterudskrifter og kursusbeskrivelser