Digitale uddannelser
Fra 2023 tilbyder DTU digitale udgaver af udvalgte uddannelser. Det er din mulighed for at flytte dig fagligt uden at flytte dig fysisk.
Med DTU’s digitale uddannelser kan du få en ingeniøruddannelse i verdensklasse, uanset hvor i Danmark du bor. Den høje kvalitet er den samme som på de uddannelser, der foregår på DTU’s fysiske campusser, men undervisningen er online. Her bliver du en del af en digital hverdag med varieret undervisning og masser af samarbejde med dine medstuderende til digital holdundervisning, øvelser, gruppearbejde og projekter. Undervejs har I korte ophold på DTU, hvor I sammen tester jeres viden – for eksempel i DTU’s laboratorier eller værksteder.
Læser du en digital uddannelse, får du de samme kompetencer, som du ville få på en fysisk uddannelse, og derfor er arbejdsbyrden også den samme. Det betyder, at du skal forvente at bruge 40-45 timer i gennemsnit om ugen på studiet. Samtidig får du de fordele og den fleksibilitet, der følger med en digital studietid – og så bliver du ekspert i at løse opgaver i et online-univers.
Digitale uddannelser på DTU: