Studer i udlandet - bliv klogere og oplev verden

Som studerende på DTU har du rig mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet. Tag til alt fra KAIST i Korea til KTH i Stockholm eller UBC i Canada – med over 120 partneruniversiteter er det nemt at komme rundt i verden, mens du går på DTU.

Med et studieophold i udlandet får du en unik mulighed for at udforske et nyt og anderledes studieliv, imens du udvikler dig fagligt, personligt og ikke mindst sproglig. Så tag chancen og:

  • kast dig ud i nye faglige udfordringer
  • oplev en ny kultur helt tæt på
  • opbyg et internationalt netværk
  • og få en uforglemmelig oplevelse.

Du kommer hjem med nye fantastiske oplevelser og kompetencer i rygsækken – værdifulde for dig selv og for arbejdsmarkedet, der elsker ingeniører med globale erfaringer.

Sommerskole, praktik eller almindeligt semesterophold?

På DTU tilbyder vi vores studerende mange forskellige typer udlandsophold, og det er ifølge hjemvendte studerende ”100 procent det hele værd”.

De fleste tager på udveksling et semester eller to, men flere af vores partneruniversiteter tilbyder også sommerskoler, praktikophold eller at skrive dit bachelorprojekt eller speciale i udlandet. 

Interesseret?

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvor du kan søge hen, ansøgningsprocessen og DTU-studerendes internationale oplevelser? Besøg DTU Study Abroad.

Kontakt

Email: international@adm.dtu.dk

Tlf.: 45 25 10 23.
Telefonisk henvendelse mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9-11.

Lyngby Campus
International Studieservice
Bygning 101A, Stuen
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Drop-in: mandag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 12-14

I juli måned: Telefon fra kl. 9-11 og personlige henvendelser i tidsrummet fra kl. 12-14 henholdsvis mandage, onsdage og fredage

I august måned: Telefon fra kl. 9-11 og personlige henvendelser fra kl. 12-14 alle hverdage

Ballerup Campus
International Studieservice, lokale D. 1.01
Lautrupvang 15
2750 Ballerup
Drop-in: alle onsdage i 13-ugers perioden kl. 12-14