"Min forskning kan føre til personlig medicin"
- Navn:Irene Papiano
- Alder: 27
- Uddannelse: Kandidat i fotokemi og molekylære materialer fra Università di Bologna
- Projektets forskningsfelt: Krydsfeltet mellem materialevidenskab, biologi og kemi
- Projektperiode: 2022-2025
- Vejledere: Lektor Johan Ulrik Lind (hovedvejleder), DTU Sundhedsteknologi, og lektor Anton A.A. Autzen, DTU Sundhedsteknologi
Mit ph.d.-projekt handler om …
... at udvikle 3D-printede devices til dyrkning af celler, specifikt til muskelceller som hjerte- og skeletmuskler. Disse celler reagerer naturligt på elektriske signaler fra neuroner – som når en elektrisk impuls får skeletmuskelceller til at trække sig sammen. Mit fokus er at designe og udvikle specialiserede materialer og 3D-printning af disse enheder.
Forestil dig en lille, gennemsigtig device med delikate trykte kredsløb, der ligger under et lag af bankende celler. Ved hjælp af denne kan vi observere cellernes sammentrækninger, stimulere dem med præcise elektriske signaler eller registrere deres elektriske kommunikation.
Denne proces giver os mulighed for at studere fænomener, der er forbundet med hjerterelaterede sygdomme. Vi kan også teste, hvordan forskellige lægemidler påvirker forskellige processer i cellerne, hvilket giver muligheder for sygdomsmodellering og screening af lægemidler.
Forskningen kan bidrage til ...
... at omgå dyreforsøg. Der er en tendens til at udfase dyreforsøg af etiske årsager, men også fordi dyrenes fysiologi er forskellig fra menneskets. Vi minder om hinanden i den forstand, at vi alle er pattedyr, men mus er mus, og mennesker er mennesker. Derfor kan vi ikke rigtig kopiere og indsætte de resultater, vi får fra mus og andre dyr.
Min forskning kan også bruges til at studere sygdomsmekanismer og potentielt bevæge sig over i personlig medicin. Hvis en patient har brug for et bestemt lægemiddel, kan vi tage vedkommendes celler gennem en biopsi, dyrke dem i et laboratorium og give lægemidlet til cellerne. På den måde får vi en forståelse af, hvordan en bestemt patient reagerer på et bestemt lægemiddel. Det er relevant, fordi vi alle er mennesker, men vi er også alle forskellige. Vi har forskellige genetiske baggrunde, forskellig alder, forskelligt køn osv.
Jeg får nye idéer til løsninger, når jeg …
... tager en lille pause fra de ting, jeg arbejder med til daglig. Hvis jeg sidder fast i et projekt, bruger jeg min tid på et andet og vender så tilbage til det første med frisk hjerne.
Derudover hjælper det virkelig at tale med kolleger og de andre ph.d.-studerende, fordi de ofte har et andet perspektiv på tingene. Det hjælper mig meget med at se andre sider af problemerne og på den måde løse dem.
Det har været en god dag på jobbet, når …
... jeg føler, at jeg har gjort mit bedste for at løse et problem. Det betyder ikke nødvendigvis, at problemet er løst. Det kan have slået fejl, men jeg vil være tilfreds, hvis jeg føler, at jeg udførte et bestemt eksperiment, fordi det gav mening baseret på tidligere forskning, og processen bag var logisk.
Jeg bliver især begejstret, når ...
... jeg arbejder med studerende, og de er interesserede i et projekt, og de forstår, hvad jeg forklarer. Det er altid spændende, når jeg når en forståelse af noget eller hjælper andre med det.
Jeg tager en pause fra arbejdet, når ...
... jeg laver amigurumi, som er et japansk koncept med små, hæklede dyr, og så er jeg begyndt at klatre.
Jeg føler stadig, at det er meget videnskabeligt på en eller anden måde, fordi ph.d., hækling og klatring alle involverer et projekt. Man kan vel sige, at jeg godt kan lide at arbejde med mål.
Jeg vil anbefale alle, der er i gang med en ph.d., at have en hobby ved siden af. Det er ikke sundt at arbejde nonstop på ét projekt.
Som ph.d. blev jeg overrasket over …
... at alle har deres egen måde at reagere på den store opgave, det er at lave en ph.d. Mislykkede forsøg er en stor del af det, og måske havde jeg ikke forventet, at det ville ramme så hårdt. At møde op efter en måned med fejlslåede eksperimenter er helt sikkert en rejse i personlig udvikling, hvor du lærer dine begrænsninger at kende og det at sætte grænser.
I fremtiden vil jeg gerne arbejde med …
... funktionelle materialer og apparater, der giver et meningsfuldt bidrag til samfundet – i bund og grund en fortsættelse af det arbejde, jeg udfører nu under min ph.d. Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte ad den akademiske vej, eller om jeg vil arbejde videre i industrien.
Når jeg kigger fremad, forestiller jeg mig at videreudvikle det, jeg laver nu, med større fokus på materialer og udstyrs samfundsmæssige påvirkning.