DTU Karrierecenter - få hjælp til dit første job

DTU Karrierecenterets primære mål er at hjælpe dig med at få en god start på din karriere. Vi arbejder på at bygge bro mellem DTU studerende og virksomheder og hjælper dig med at lande studiejob, praktikophold og din første fuldtidsstilling.

Vi er ivrige efter at hjælpe dig med at få dit første job, og vi har derfor mange karriererelaterede tilbud til dig:

Feedback på CV og ansøgning

Få feedback på dit CV og din ansøgning og få vejledning vedrørende f.eks. jobsøgning, det danske arbejdsmarked og forberedelse til jobsamtale. Læs mere på Inside.dtu.dk (kræver login).

Karriererelaterede workshops og netværksmøder med virksomheder

Optimer din jobsøgning ved at deltage i workshops og webinarer om CV og ansøgningsskrivning, jobsamtaleforberedelse, LinkedIn mm. Netværk med danske virksomheder, der er ivrige efter at møde og inspirere dig som studerende på DTU ved f.eks. tech talks, karriereaftener og DTU CareerWeek. Find flere oplysninger i eventkalenderen på Inside.dtu.dk (kræver login).

Jobsøgningsmaterialer og online kurser

Tilslut DTU Karrierecenter på kursussiden ’Engineer Your Career’ i DTU Learn, hvor du bl.a. finder jobsøgningshåndbogen ’DTU Career Notebook’ og kan se korte online kurser om, hvordan du skriver målrettede CVer og ansøgninger, hvordan du forbereder dig til jobsamtaler, og udarbejder en LinkedIn-profil mm. Her kan du også holde dig opdateret med de kommende karriererelaterede events på DTU.

Jobopslag i DTU Career Hub

Find studiejob og fuldtidsstillinger i DTU Career Hub, en jobdatabase specielt til studerende fra DTU såvel som DTU alumner inden for de første par år efter eksamen. Her finder du også praktikstillinger målrettet diplomingeniørstuderende såvel som projektsamarbejder med virksomheder.

Vil I synliggøre jeres virksomhed overfor DTU’s ingeniørstuderende og rekruttere til praktik, studiejob, fuldtidsjob eller spændende projekter, kan I publicere opslag til vores studerende inde på DTU Career Hub. I opretter en profil ved at følge dette link til Jobteaser.

Følg os på Facebook og Instagram @dtucareercentre. Vi ser frem til at hjælpe dig med din jobsøgning.