Medicin og Teknologi - bachelor

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Kemi C eller Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B

Studiepladser

120

Adgangskvotienter

Optagelsesområdenr.

15050

Studiestart

28. august 2023

Bachelor i Medicin og Teknologi

Avanceret teknologi spiller en afgørende rolle, når læger skal diagnosticere og behandle sygdomme. Som kandidat i Medicin og Teknologi beskæftiger du dig med udviklingen af de metoder og det teknologiske udstyr, lægerne og patienterne har brug for.

Ultralyd

Hvad lærer du?

Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at kombinere ingeniørfaget med en interesse for det medicinske område.

Dit faglige fundament vil bygge på et kompetencesæt, der omfavner natur- og sundhedsvidenskab, elektriske og mekaniske systemer, softwareudvikling og datavidenskab.

Du vil komme til at anvende matematik og fysik til at analysere og simulere bevægeapparatet og organers funktion, lære om medicoteknisk udstyrs funktionsprincipper og på egen hånd opleve hvordan disse bruges på hospitaler.

Du vil også lære at bygge og programmere bærbart medicoteknisk udstyr, designe patientdatabaser og lære at bruge datavidenskabelige metoder til analyse af store mængder medicinsk data (big data).

Uddannelsen har en meget bred faglig spændvidde og udbydes derfor i et samarbejde mellem DTU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) og Rigshospitalet.

Sådan er studiet bygget op

Medicin og Teknologi er et tværfagligt studie, der giver dig mulighed for at kombinere ingeniørfaget med din interesse for det medicinske område.

Som studerende på Medicin og Teknologi har du gode muligheder for at gøre en forskel allerede under uddannelsen.

Du kan f.eks. engagere dig i organisationen Engineering World Health, som hjælper hospitaler i udviklingslande, bl.a. ved at udsende DTU-studerende til hospitaler i Nepal for at reparere hospitalsudstyr

Alle studerende på Medicin og Teknologi gennemfører et fælles første studieår, hvor de fundamentale kompetencer inden for matematik, teknologi og sundhedsvidenskab opbygges.

På første semester skal du have et kursus i humanbiologi på KU, hvor du vil lære om, hvordan det raske menneske fungerer.

På andet semester fortsætter du på KU med faget Sygdomslære for ikke-klinikere, hvor du lærer om de væsentligste karakteristika ved de mest signifikante sygdomme i Danmark.

Rapid prototyping er en fagblok, hvor du i to kurser, fordelt over første studieår, vil lære teknikker til på kort tid at designe, bygge og validere tekniske systemer til medicinsk brug.

På første semester lærer du at opbygge simple elektriske sensorsystemer til måling af fysiologisk relevante signaler, fx temperatur, tryk og lys. Du lærer også at programmere en Arduino mikrokontroller, så du kan registrere brugerinput og sensorsignaler og styre motorer og skrive til displays.

På andet semester forsætter kurset i Rapid prototyping med design og konstruktion af mere avancerede systemer, fx en forstærker til måling af hjertesignaler og programmering af mere avancerede funktioner på en Arduino til lagring, analyse og visning af hjertesignalet.

På første studieår skal du også have DTU’s kursus i indledende matematik sammen med en række andre bacheloruddannelser.


Når du har afsluttet første studieår, begynder dit anbefalede studieforløb, hvor du anbefales at tage en række udvalgte kurser.

De anbefalede studieforløb indeholder en stor grad af fleksibilitet i dit valg af kurser.

Gennem valgfrie kurser kan du yderligere tilpasse din uddannelse til de faginteresser du opbygger undervejs.

Foruden dine specialiseringskurser skal du i løbet af andet og tredje studieår også tage en række obligatoriske kurser for at opfylde DTU’s almene ingeniørfaglige krav.

Studieforløbet Medicinsk teknologi

På andet og tredje studieår færdiggør du dine obligatoriske kurser i kemi, fysik, biologi og statistik.

Herudover vælger du kurser fra det anbefalede studieforløb, som sætter dig i stand til at udvikle software der gør medicotekniske produkter mere intelligente. Det kan være en patientmonitor til måling af blodtryk, åndedræt, blodets iltmætning og signaler fra hjerte, muskler og nerver. I alle tilfælde bruges signalbehandlingsmetoder til at fjerne støj og analysere signalerne.

Tilsvarende vil du lære om de forskellige måder medicinske skanninger kan udføres på og om billedanalysemetoder til at forbedre billedkvaliteten og analysere objekter i billedet. Matematiske modeller anvendes også i medicotekniske produkter. Det kan fx være i et dialyseapparat, der indeholder en matematisk model af blodets oprensning eller i en insulinpumpe, der indeholder en matematisk model af kroppens regulering af blodsukker.

I slutningen af fjerde semester kan du følge kurset Introduktion til klinisk praksis på hospital, hvor du i en periode på tre uger vil være tilknyttet et hospital og opnå viden om, hvordan arbejdsgangen er i det danske hospitalsvæsen. En forudsætning for, at du kan vælge dette kursus er, at du forinden har gennemført et kursus i kliniske metoder, hvor du lærer om samspillet mellem symptomer, diagnoser og medicotekniske undersøgelser.

På sjette semester afslutter du uddannelsen med et bachelorprojekt, hvor du, eventuelt sammen med en eller flere medstuderende, skal demonstrere evnen til at løse en ingeniøropgave – ofte i samarbejde med en virksomhed.

Studieforløbet Digital Sundhed

På andet og tredje studieår færdiggør du dine obligatoriske kurser i kemi, fysik, biologi og statistik. Herudover vælger du kurser fra det anbefalede studieforløb, som sætter dig i stand til at udvikle software til digitale løsninger på medicotekniske problemstillinger. Det kan være bærbar teknologi til monitorering uden for hospitalet, til integration af sådanne systemer med eksisterende IT-infrastruktur, fx transmission af data til skyen, og lagring at store mængder data i patientdatabaser.

I dette studieforløb kombineres grundfag i computer science med anvendelsesorienterede kurser, hvor du lærer om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder inden for sundhedssektoren heriblandt systemdesign og datavidenskab for digital sundhed. Du kan tilføje kurser inden for fx billedanalyse og maskinlæring.

På sjette semester afslutter du uddannelsen med et bachelorprojekt, hvor du, eventuelt sammen med en eller flere medstuderende, skal demonstrere evnen til at løse en ingeniøropgave – ofte i samarbejde med en virksomhed.

Læs mere om de anbefalede studieforløb på studieinformation.dtu.dk

Anbefalede studieforløb på Medicin og Teknologi:

  • Medicinsk teknologi. Her kombinerer du detaljeret viden om bevægeapparatet og kroppens organsystemer med viden om mekanisk, optisk og elektrisk teknologi for at kunne udvikle udstyr til diagnostik og behandling på hospitaler og i hjemmet. Dette omfatter også den indlejrede software til apparatbetjening, analyse af målte data og styring af bærbare eller indopererede teknologier, der behandler patienten.
  • Digital sundhed. Her kombinerer du detaljeret viden om kroppens funktion og sygdomme med viden om computer- og softwareteknologi med det formål at udvikle digitale teknologier og IT-infrastrukturer, der forbedrer muligheden for at overvåge og behandle patienter i egne omgivelser i hjemmet og på arbejde.

Læs mere om de anbefalede studieforløb på studieinformation.dtu.dk. Her finder du information til studerende på DTU.

På femte semester har du mulighed for at arrangere et studieophold på et andet universitet i Danmark eller i udlandet.

Under studiet kan du prøve dine kompetencer af i praksis ved at engagere dig i organisationen Engineering World Health, som hjælper hospitaler i udviklingslande, bl.a. ved at udsende DTU-studerende til hospitaler i Nepal for at reparere hospitalsudstyr. 

Læs mere om mulighederne for et udlandsophold.

 

På første semester skal du have Matematik og Rapid prototyping af analoge sensorsystemer på DTU og Humanbiologi på KU. I matematikkurset vil du modtage den matematikundervisning, alle bachelorstuderende på DTU skal have. Kurset i Rapid prototyping af analoge sensorsystemer er det første kursus i en række af kurser med fokus på design, prototyping og validering af medicotekniske produkter.

På andet semester afslutter du kurset i matematik og får et kursus i kemi. På KU skal du have kurset Sygdomslære for ikke-klinikere. Du får også dit første valgfri kursus på andet semester. Her kan du fx tage et kursus i biovidenskab, materialelære eller computer-aided design.

For de obligatoriske kursers vedkommende er ugeskemaet, så vidt muligt, tilrettelagt så du ikke skal på DTU og KU samme dag. For de valgfrie kursers vedkommende kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at bruge den undervisningsfrie time midt på dagen til transport mellem KU og DTU.

Nedenfor kan du se dit skema for 1. og 2. semester, hvis du er startet i 2020 eller herefter.

De studerende skal til eksamen i to forskellige KU-kurser i hhv. januar og juni, og der er derfor ikke nogle 3-ugers kurser på disse semestre.

Ugeskema, de første to semestre

Ugeskema 1. semester.

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
22433
Rapid prototyping af simple sensorsystemer
Campus Lyngby
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
22433
Rapid prototyping af simple sensorsystemer
Campus Lyngby
22433
Rapid prototyping af simple sensorsystemer
Campus Lyngby
KU002
Humanbiologi
Panum Instituttet, KU
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Ugeskema 2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
22437
Rapid prototyping af AC sensorsystemer med Arduino teknologi
Campus Lyngby
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
01005
Matematik 1
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
22437
Rapid prototyping af AC sensorsystemer med Arduino teknologi
Campus Lyngby
22437
Rapid prototyping af AC sensorsystemer med Arduino teknologi
Campus Lyngby
KU003
Sygdomslære for ikke-klinikere
Panum Instituttet, KU
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Hvad kan du blive?

Hvilke kandidatuddannelser kan jeg læse?

Når du har gennemført en bacheloruddannelse i Medicin og Teknologi, skal du fortsætte på en kandidatuddannelse, før du er civilingeniør. Her kan du se en liste over, hvilke af DTU’s kandidatuddannelser du har mulighed for at blive optaget på, når du har en bachelor i Medicin og Teknologi.

NB: Vær opmærksom på at optagelse på nogle af kandidatuddannelserne forudsætter, at du har bestået specifikke kurser på din bacheloruddannelse. Under den enkelte kandidatuddannelse kan du se, hvilke adgangskrav der gælder.

En bachelor i Medicin og Teknologi kvalificerer dig også til at blive optaget på kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter.

Se kompetenceprofilen for Medicin og Teknologi.

Hvor kan jeg få job?

Når du har færdiggjort din kandidatuddannelse fra DTU, bliver du civilingeniør. Uddannelsen kvalificerer dig til mange forskellige jobtyper inden for mange sektorer i det private og i det offentlige.

Du kan være med til at udvikle nye metoder og produkter, der kan forebygge sygdomme, helbrede og redde menneskeliv - fx overvågning af hjertepatienter og styring af deres pacemaker, overvågning af diabetespatienter og regulering af deres insulindosis eller af KOL-patienter og regulering af ilttilførsel. I alle tilfælde anvendes avancerede tekniske systemer med software både i og uden for systemerne.

Uanset om man har specialiseret sig i de tekniske systemers design og konstruktion (medicinsk teknologi) eller den omkringliggende IT-infrastruktur (Digital Health), vil du med stor sandsynlighed komme til at medvirke til udviklingen af de samme systemer, blot med forskellige roller.

Typiske arbejdsområder vil være:

Hospitaler:

  • Videreudvikling af målemetoder, apparatur og IT-infrastruktur
  • Deltagelse i klinisk forskning (planlægning og udførelse af kliniske forsøg)
  • Test og vedligehold af komplekse tekniske installationer og IT-systemer
  • Undervisning af andre personalegrupper

Virksomheder:

  • Produktudvikling
  • Planlægning af klinisk afprøvning
  • Kvalitetskontrol
  • Salg, marketing, service

Universiteter og forskningsinstitutioner:

  • Undervisning
  • Forskning

Som studerende i Medicin og Teknologi har du mulighed for at melde dig ind i Engineering World Health (EWH). I EWH hjælper vi hospitaler i udviklingslande med medicoteknisk udstyr.

Det anslås, at op til 70 procent af udstyret i udviklingslandene er i stykker, og i EWH arbejder vi på at forbedre dette.

Som medlem har du mulighed for at deltage i workshops, hvor vi tester og reparerer udstyr før det doneres, minikurser hvor du konkret kan lære noget om almindelige apparaters funktion og meget mere.

Hver sommer tager nogle af medlemmerne på et Summer Institute, fx i Nepal eller Tanzania.

Har du lyst, kan du engagere dig i ét af fire udvalg og sammen med andre ingeniørstuderende stå for den fremtidige udvikling af EWH DTU.

EWH DTU er åben for alle.

Læs mere på www.ewh.dtu.dk