Hørelse og høretab - hvordan måles det?

Her får du mulighed for at lære, hvordan øret virker og undersøge din egen hørelse. Vi kigger ind i øret og måler dets funktion med 3 forskellige kliniske test og måler også reaktionstiden i en udfordrende lyttesituation med VR-briller på i vores nyeste lydlaboratorium med 64 højttalere.

Lydlaboratorium på DTU

Hvad går øvelsen ud på?

Øvelsen vil gøre dig klogere på, hvordan hørelsen normalt virker og hvordan man måler om alt er, som det skal være.

Vi gennemgår øret og høresystemets anatomi og funktion, hvorefter I måler funktionen af jeres egne ører ved hjælp af klassiske kliniske test, som benytter sig af frekvens, lydtryk, høretærskler, stapediusreflekser og impedans/compliance-målinger i mellemøret.

Derudover undersøger vi, hvordan forskellige simulerede lyttesituationer påvirker reaktionstiden ved retningsbestemmelse af lyd ved hjælp af et Virtual Reality Head Set og vores mest avancerede lydlaboratorium.

Hvordan foregår øvelsen?

Vi starter med at gennemgå lidt relevant teori om ører, hørelse og lyd. Herefter lavet vi en række øvelser:

1) Otoskopi. Vi kigger ind i øret ved hjælp af et otoskop for at se, om trommehinden er sund og for at sikre, at øregangen ikke er blokeret af ørevoks.

2+3) Tympanometri + stapediusreflekser: Ved hjælp af impedansmåler i øregangen registreres, hvordan trommehinden og mellemøresystemet reagerer på trykændringer og på kraftige lyde. Dette er for at se, om reaktioner og trykforhold i mellemøret er normale eller afviger.

4) Audiometri: Ved hjælp af et audiometer afspilles en række forskellige rentoner for at finde høretærskelen (den laveste tone, øret kan høre) ved forskellige frekvenser. Dette fortæller, om personen har høretab og i givet fald hvor meget. Der måles både med luftledning (hele vejen fra ydre øre) og med benledning (vibrator på knoglen, som kun måler fra indre øre og indad).

5) Reaktionstid for retningsbestemmelse: I et avanceret lydlaboratorium og med VR-briller vises en halvcirkel af personer, hvoraf nogle taler om forskellige emner. Opgaven er så hurtigt som muligt at udpege den, der taler om et bestemt emne. Ved at variere antallet af folk der taler, forventes det påvist, at reaktionstiden bliver langsommere jo flere der er, hvilket indikerer, at lyttesituationen bliver vanskeligere.

Vi vil desuden komme ind på, hvordan forskellige former for høreudfordringer kan komme til udtryk i disse test.

Fuld og detaljeret øvelsesvejledning udleveres ved tilmelding.

Hvilke faciliteter kommer du til at bruge?

  • Lydisolerede rum med samme udstyr som man har på hospitalernes høreafdelinger (video-otoskop, audiometer, tympanometer m.m.)
  • Vores avancerede lydlaboratorium AVIL (AudioVisual Immersion Lab), hvor skumkiler på væggene, lydgennemsigtigt gulv og 64 højttalere arrangeret i en kugle rundt om forsøgspersonen muliggør at genskabe enhver lyttesituation.
    Desuden bruges Virtual Reality Head Set til at skabe visuelle illusioner tilpasset øvelsen.
  • Rundvisning i høreforskningsgruppens øvrige laboratorier (det store lyddøde rum (anechoic chamber), elektrofysiologilaboratoriet (til EEG og ABR mm), efterklangsrummet, konversationslaboratoriet m.m.
Tilmeldingen til SRP-øvelser åbner
11. december 2024 kl. 12.00
  • 9:00-10:00: Introduktion og gennemgang af teori.
  • 10:00-11:45: Gruppe 1 til audiometri + rundvisning, Gruppe 2 til retningsbestemmelsestest i højttalerlaboratoriet + otoskopi og mellemøreprøver (inkl pause)
  • 11:45-12:45: Udveksling af erfaringer mellem grupperne + frokostpause
  • 12:45 – 14:30: Gruppe 1 til retningsbestemmelsestest i højttalerlaboratoriet + otoskopi og mellemøreprøver (inkl pause), Gruppe 2 til audiometri + rundvisning
  • 14:30-15:00: Afrunding og spørgsmål til dagens øvelse.
Du får følgende data med hjem:
  1. Et billede af egen trommehinde
  2. Tympanogram (måling af trykforhold og compliance i mellemøret)
  3. Stapediusrefleksmåling (hvordan compliance/stiffness ændrer sig ved kraftige toner)
  4. Audiogram (oversigt over høretærskler målt i dB HL ved forskellige frekvenser)
  5. Reaktionstider for retningsbestemmelse i mindst tre forskellige lyttesituationer og for alle deltagere på holdet.

Punkt 1-4 bruges til at sammenligne den enkelte måling med normdata på området for at konstatere, om ørets reaktion falder indenfor normalen, eller på hvilken måde og i hvilken grad den eventuelt adskiller sig. Der kan arbejdes med forståelse af, hvordan målingerne er udtryk for, hvad der sker inde i øret.

Punkt 5 kan bruges til at regne på gennemsnitlige og individuelle reaktionstider i de forskellige lyttesituationer og dermed, om der er statistisk forskel på, hvor godt gruppen klarer sig ved forskellige sværhedsgrader samt om nogle individer skiller sig ud fra mængden.

Medbring venligst en USB-stick til resultaterne.

Det er en god idé at læse om lyd og frekvenser samt om ørets opbygning og funktion i dine grundbøger fra fx fysik og biologi, inden du kommer.

Derudover får du ved tilmelding udleveret en øvelsesvejledning med detaljer om procedurerne samt en digital bog, som går i dybden med lyd og hørelse.

  • Biologi: Fra et biologisk perspektiv lærer du om ørets anatomi og hørebanerne i vores hjerne. Du vil undersøge det ydre øre med et video-otoskop og se på din egen trommehinde. Mellemørets helbredsstatus undersøges med en mellemøreanalysator, som ved hjælp af små trykændringer undersøger trommehindens bevægelse og mellemørets knoglekædes tilstand. Funktionen af det indre øre og yderligere hørebaner ind i hjernen undersøges med en adfærdsmæssig høretest kaldet audiometri
  • Bioteknologi og Fysik: Fra et fysik- og teknologiperspektiv demonstrerer vi, hvordan frekvenser og lydtrykniveauer bruges til at måle hørelse og høretab. Du har muligheden for at teste din egen hørelse med blandt andet hovedtelefoner, indstikstelefoner, og benledere. Du vil bruge og forstå virkemåden af forskelligt testudstyr, der bruges til at måle menneskelig hørelse samt lave statistiske beregninger på data indsamlet i den ene del-øvelse.
  • Frekvens
  • Lydtryk
  • Ørets anatomi og fysiologi
  • Lydbølger
  • Trommehinde
  • Øreknogler
  • Øresnegl
  • Elektriske nerveimpulser
  • Audiometri
  • Tympanometri
  • Retningsbestemmelse
  • Reaktionstid

Tidspunkt for SRP-øvelsen

  • Mandag den 3. marts

Opfølgende online møde

- hvor du kan du få hjælp til  din databehandling og stille spørgsmål:

  • Fredag den 21. marts kl. 14

Antal deltagere

8

Sprog

Dansk og engelsk (mest dansk)

Arrangør og adresse

DTU Sundhedsteknologi
Lyngby Campus

Kontakt

Maaike Charlotte Van Eeckhoutte

Maaike Charlotte Van Eeckhoutte Adjunkt Institut for Sundhedsteknologi