Hvis du har et hørehandicap
Der er stor forskel på de udfordringer, som man møder med et hørehandicap, og derfor er hensigtsmæssige løsninger til livet som studerende ofte varierede.
Som studerende med et hørehandicap kan du udover de mere åbenlyse vanskeligheder også opleve vanskeligheder med:
- koncentrationen i forhold til det at studere
- udholdenhed
- overblik over studiet
- struktur og planlægning af studieforløbet.
Hørehæmmede studerende
Som hørehæmmet studerende kan du modtage forskellige former for støtte:- Afklaring af støttebehov ved en hørekonsulent
Udredningen handler om at afklare, hvordan du bedst muligt bliver kompenseret for din funktionsnedsættelse. - Udredning af høretekniske hjælpemidler
Udredningen kan f.eks. pege på støtte i form af tekniske hjælpemidler, som f.eks. mikrolink eller høreanlæg. Mikrolink er en trådløs modtager, der tilsluttes et høreapparat. Mikrolink transmitterer lyd, som optages i et undervisningslokale fra en mikrofon. Høreanlæg er et anlæg, som anvendes i forbindelse med mikrolink. Typisk består et høreanlæg af en mikrofon til underviseren, to mikrofoner, der opfanger studerendes tale og et mikseranlæg, der sender lyden til den studerendes mikrolink. - Sekretærhjælp
Hjælp til at tage noter i undervisningen. - Faglig støttelærer
Typisk vil der være tale om en underviser fra din uddannelsesretning. Det kan være svært at få alle informationer med fra undervisningen, og de faglige støttetimer kan f.eks. anvendes som opfølgning på det faglige stof i undervisningen, samt hjælpe med at udvikle faglige strategier som understøtter indlæringen.
Døve studerende
Som døv studerende kan du modtage forskellige former for støtte.
- Udredning og afklaring af støttebehov
Under samtalen vil du sammen med en konsulent finde ud af, hvilken støttetype der passer bedst til dit behov. Efter samtalen anbefales en eller flere støttetyper, f.eks. tolkebistand, som består af tegnsprogstolkning og skrivetolk i undervisningen. - Faglig støttelærer
Typisk vil der være tale om en underviser fra din uddannelsesretning. Det kan være svært at få alle informationer med fra undervisningen, og de faglige støttetimer kan f.eks. anvendes som opfølgning på det faglige stof i undervisningen, samt hjælpe med at udvikle faglige strategier som understøtter indlæringen.