Hvad går øvelsen ud på?
Øvelsen går ud på at fremstille adipinsyre, som dog først skal omdannes til syrechlorid, før det bruges til at fremstille nylon. I øvelsen laver vi en syntese i et tofase-system, hvor reaktionen sker i overgangsfladen mellem de to faser. For at få reaktionen til at ske, bruger vi en wolframkatalysator og ”overføringsreagens”. Fordelen ved denne metode er, at den i princippet kun giver vand som affald.
Hvordan foregår øvelsen?
Dagen starter med en grundig gennemgang af dagens arbejde, herunder sikkerhed.
Vi laver syntesen i et af laboratorierne på DTU. Her laver vi opstillingen i stinkskab. Vi arbejder i hold af to personer. Vi kommer til at arbjede med små mængder af katalysator med mere, så det kræver stor omhyggelighed.
Selve syntesen tager 1-1½ time. Mens vi venter, vil der være et oplæg om katalytisk kemi, her ser vi på hvordan man regner på, hvor ”grøn” en kemisk syntese i virkeligheden er.
Hvilke faciliteter kommer du til at bruge?
Du kommer til at arbejde i et af DTU´s undervisningslaboratorier, så du kan se, hvordan studiemiljøet på DTU ser ud.
Du får også mulighed for at se andre undervisningslokaler og faciliter.
Vi kommer til at arbejde med kemikalier der normalt ikke findes på et gymnasium, og arbejde med dem på en sikker og forsvarlig måde.